2-dages kursus i Non-violent Resistance og Ny Autoritet

Non-violent Resistance og Ny Autoritet

Trænger du til at få NVR mere i hænderne og springe ud i at bruge NVR i arbejdet med forældre?

Foliko byder på 2 dage med fokus på den praktiske del af NVR,
d. 27-28 november 2024, kl. 9-16.
Sted: FOLIKO, St. Kongensgade 59a, stuen.

På to intense dage dykker vi ned i hvordan man helt konkret kan lave NVR-arbejde med forældre, i skolen, og i kollegagruppen, så vi kan hjælpe de primære voksne omkring børn og unge med at stå både fast, kærligt – og fælles omkring at holde til og ændre forløb med mistrivsel, der har sat sig fast. På de to dage, når vi hele NVR-mindsettet igennem med praktisk fokus på alle NVR-faner, når vi sætter fokus på:

  • Selvkontrolog de-eskalering – at arbejde med at få øje på de samspilsmønstre, der finder sted og de triggere vi rammes af i situationen og finde vejen tilbage til en balance mellem at holde hovedet koldt og hjertet varmt.
  • Relation og reparation – at arbejde kontinuerligt på at invitere til kontakt med barnet, uanset om det modtages eller afvises. Desuden at få øje på om noget i relationen skal repareres og hvordan man kan arbejde med det, så tilknytningen understøttes fra den voksnes side.
  • Støtte fra netværk og selvomsorg – at arbejde med at bryde isolering/tabu omkring problemer og (gen)-optage kontakt til vigtige personer i netværket, men på nye måder. Desuden peger arbejdet i denne fane på, hvordan forældre kan drage den nødvendige egenomsorg, og have blik for egne behov, der støtter op om selvkontrol.
  • Modstand– at arbejde med prioritering og koordinering af punkter som ikke længere er acceptable og forberede den indsats, som gør at de voksne i den kommende periode kan reagere anderledes. Forberedelse dækker her både over den praktiske og mentale del.

Vi vil præsentere alle elementer ud fra konkrete forløb og erfaringer og vi vil lave rammer, hvor deltagerne kan medtage eksempler på forløb, som de arbejder med, når det gælder om at finde NVR-inspirerede måder at komme videre på.

Prisen for deltagelse er: 3800,00 ex moms

Vi byder på kaffe/the fra kl. 8:30 og frokost kl. 12.

Tilmeldelse sker til: rikke@foliko.dk. Her kan eventuelle yderligere spørgsmål også stilles.

Bedste forårshilsner

Nina Boelsgaard og Rikke Lyngdam